19-05-2016

Velkommen Viktor <3

Torsdag d. 12/5 kl. 8:25

Telefonen ringer og i røret er min datter, som fortæller mig at det nok er ved at være tid til at jeg skal være mormor. Hendes vand er nemlig lige gået.
Jeg farer et par gange rundt om mig selv, får ringet til min chef og fortæller at jeg ikke lige kommer på job, griber min pakkede "fødselstaske" og drøner ud af døren.
Da jeg kommer ud til min datter er svigersønnen endnu ikke kommet hjem, så jeg hjælper hende med at finde noget rent (og tørt ;) ) tøj frem, laver lidt kaffe og så sætter vi os og venter på svigersønnen.
Der er stadig ikke tegn på veer og da svigersønnen er kommet hjem og vi har ventet lidt tid, så bliver vi enige om at trave en lille tur. 
De bor lige ned til Storebælt, så det blev til en dejlig tur på stranden i det smukkeste solskinsvejr.
Vi får også slået tiden ihjel med en køretur senere, en is osv..


Torsdag d. 12/5 kl. 15:00

Min datter skal føde på en privat fødeklinik, så kl 15:00 er vi der oppe, hvor de undersøger hende og prøvet at se om de ikke kan få lidt gang i hendes veer (Som kun liiige inden vi kørte derop, var begyndt at titte frem).
Da de undersøger hende finder de ud af at hun kun lige har åbnet sig 2 cm, så vi bliver sendt hjem igen, med besked om at kontakte dem kl 21:00, hvis der ellers ikke i mellemtiden er kommet voldsomt skred i det hele.
Da vi er hjemme igen beslutter jeg mig for at kører hjem til mig selv og spise lidt aftensmad og lade datteren få lidt ro og forhåbenligt lidt søvn, for jeg kan godt se at det her måske alligevel kommer til at tage længere tid end ventet.
Vi aftaler at snakke sammen senere og se hvordan det står til.

Da jeg har spist går manden og jeg i haven et øjeblik, for vi havde lidt småting, som vi ikke fik gjort færdige dagen før.
Kl. 19.30 skriver jeg til datteren og hørr hvordan det hele se ud. 
Der er lidt mere gang i veerne og de bliver kraftigere, så vi aftaler at jeg kører ud til dem igen.
Kl 21:00 ringes der så til Storkereden igen og datteren bliver enige med dem om at se tiden an. Veerne skal helst op og vare et minut og det er de ikke rigtigt, sådan fast.
Vi bliver derfor enige om at se om vi kan få lidt ro inden det hele for alvor går igang, så jeg kører hjem i seng og datteren og svigersønnen får mulighed for at kravle i seng og slappe lidt af.


Fredag d. 13/5 kl. 00:59

Datteren ringer. Hun fortælle mig at der nu virker som om der er mere gang i veerne, så hun har snakket med Storkereden og vi skal være der oppe kl 02:00
Så jeg kommer i tøjet og sætter mig ind i stuen for at vågne lidt. Der sidder min mand, som åbenbart ikke kan sove, ved udsigten til at blive bedstefar lige om lidt. Og her snakker vi ellers om en mand, som kan sove når som helst, hvor som helst.


Fredag d. 13/5 kl. 01:47

Jeg ankommer til Storkereden og venter på datteren og sivgersønnen, som kommer kort efter.
Datteren bliver undersøgt og det viser sig at hun ca. er 4,5 cm åben.
Det er jo godt nok ikke meget, når man tænker på at vandet gik 8:15.
Når først vandet er gået, så skal man føde inden for 24 timer ellers skal man have antibiotika hver 4. time. Desværre er antibiotika ikke noget de giver på Storkereden, så hvis det bliver tilfældet, så skulle vi til Næstved sygehus og fortsætte fødslen.
Men de bliver dog enige om lige at se tiden lidt an og gør badekar klar til datteren, som hun kan ligge i.


Fredag d. 13/5 kl. 04:20 Ca.

Det er blevet tid til at datteren igen skal undersøges og hun er nu kun åbnet sig 5 cm (med lidt god vilje, som jordmoderen sagde)
Vi kan nu godt se at hun ikke har nået at føde inden  kl 8.00 (Hvor hun så skal have antibiotika), så jordmoderen ringer til Næstved og melder vores ankomst, vi pakker os stille sammen, får datteren op ad badekaret i tøjet og drager afsted.
På vejen runder vi lige tanken, for at få lidt forsyninger (Og et par rundestykker til morgenmad (Tak til svigersønnen)).


Fredag d. 13/5 kl. 06:15

Så ankom vi til Næstved sygehus og fik datteren installeret på et værelse. Hun fik vemåler på og så var det ellers bare at vente.


Fredag d. 13/5 kl. 08:15

Datteren fik sin første portion antibiotika og hun blev igen tjekket - Stadig kun omkring de 5 cm åben. Jordmødrene fortalte os at det var fordi hans hoved stod på tværs i bækkenet, så han kunne ikke rigtigt komme videre ned.
Der blev nu lagt drop og de gav ve-stimulerende, som også gjorde at de blev lidt tættere og vi nu bare manglede at der kom lidt mere "spark" i dem.


Fredag d. 13/5 kl. 10:45

Så kom der godt gang i veerne og datteren var efterhånden ved at være brugt.
(Det tror da pokker, nu havde hun været igang i over 1 døgn uden søvn og med smerter)
Jordmoderen snakkede om muligheden for at lægge en epidural for at smertelindre.
Den takkede datteren (Fornuftigt nok) ja til og der blev tilkaldt narkoselæge, som åbenbart er dem, som lægger sådan noget.
Det var en virkelig god beslutning og der kom lidt mod på os alle sammen igen, nu hvor toppen af de værste smerter var taget.
Da epiduralen var lagt og der kom ro på sættet, så kørte jordmoderen fra Storkereden hjem. Men hun blev afløst af den næste fra Storkereden, som bad os alle sammen om at få lidt søvn (Nok en god idé) og om vi ligefrem sov så meget ved jeg nu ikke, men vi fik i hvert fald slappet lidt af og det var tiltrængt.


Fredag d. 13/5 kl. ca. 14:30

Jordmoderen mærkede og mente ikke hun havde åbnet sig yderligere siden sidst, så hun tilkaldte lægen, så hun også kunne mærke og se om hun var enig. Det var hun og de begyndte at fortælle om kejsersnit, hvordan det foregik, hvad der ville ske osv.
De mente at det jo nok desværre ville være det, som det endte ud i.
Min datter ville dog stadig gerne selv have lov at prøve at føde normalt, hvis det var ok og hun fik afvide at så længe lillemanden havde det fint derinde, så måtte hun såmænd gerne prøve.

Samtidig var der vagtskifte for jordmødrene og der kom en ny jordmoder (Lisbeth). Hun spurgte om det var ok, hvis hun også mærkede efter hvor åben datteren var, så hun selv havde en følelse med hvad der sket og så hun havde noget at sammenligne med senere. Hun mente desværre også stadig kun 5-5,5 cm åben. Men hun prøvede at vende lillemanden, så han stod rigtigt i forhold til livmoderhalsen. Det lykkedes og som vi kunne forstå på hende, så var al den snak om kejsersnit slet ikke relevant endnu, mente hun. Hun var sikker på at min datter nok selv skulle føde.


Fredag d. 13/5 kl 17:45

Så blev det tid til at tjekke op på datteren igen og så fik vi dagens mest opløftende besked:
Datteren var nu 8 cm åben og lillemanden så ud som om han var blevet liggende lige som han skulle, så han lå nu rigtigt. Og tankerne om kejsersnit var nu helt blæst væk.
Nu var det bare at vente på de sidste cm - Sjældent har vi alle været så glade.


Fredag d. 13/5 kl 19:50

Så var det endnu engang blevet tid til at få tjekket hvor langt datteren var. Og stor var jublen, så vi fandt ud af at hun nu var 10 cm åben og vi nu bare ventede på at lillemanden gled det sidste stykke ned og det blev tid til at presse.

Fredag d. 13/5 kl. 21:10

Så blev det tid til den endelig fase. Der skulle presses og kæmpes. Det var en lang og hård kamp, med med nogle gode pres og lidt ilt mellem veerne, så klarede datteren det SÅ flot!


Fredag d. 13/5 kl. 22:30

Lille Viktor kom endelig til verden. Han var fin og flot og havde klaret hele forløbet så fint. Mor var træt men lettet og svigersønnen og jeg stod på hver sin side af sengen og snøftede af lykke.
Det var en lang fødsel, men min datter er godt nok sej og klarede det så flot!

Jeg kan kun slutte af med at sige én ting:

HjerteVELKOMMEN TIL VERDEN, VIKTOR - MORMORS GULDKLUMPHjerte



Tilbage til oversigt